Warning: Constant CUSTOM_TAGS already defined in /customers/3/3/d/lapidar.dk/httpd.www/wp-config.php on line 116 Byland af Jacob K. Rosendal | Lapidar

Byland


Når Jytte nåede ned i det bagerste hjørne til den store rododendron med de røde blomster, tænkte hun tit på, hvor heldig hun var, men også på, hvor stille der var i den del af haven, og at ens skrig ikke ville blive hørt, hvis man blev jagtet af børnesoldater. Bedene var Jyttes ansvar, græsset var altid pænt slået af hendes mand, Per, og det var forfærdeligt, at der overhovedet fandtes skadede børn på stoffer med våben. Deres to var voksne nu. De havde det fint, mente Jytte, selv om hun ikke så nok til dem og børnebørnene. Det måtte være et så gyseligt liv, at det var umuligt helt at forestille sig vilkårene for de stakkels små, sorte mordere. Per sagde, at hun ikke skulle se alle de dokumentarer. Rododendronen blev flottere og flottere år for år.

Efter en uge kunne alle se dem. Men den første, der opdagede, hvad der foregik, var lille Albert. Aften efter aften sneg han sig ud af sin seng, kravlede op i vindueskarmen og fulgte, hvordan de trængte frem under huset på den anden side af gaden. De lange, sorte hår.

På vej hjem fra salonen fik Joan et syn, der viste, hvor demokratiet var på vej hen. Inden aften pålagde hun sig selv et totalt tavshedsløfte. Det føltes som at føre en saks direkte ind i hjertet og dreje rundt, for en god frisør kan tale håret af kunderne. Men der var ikke andre muligheder.

At der skulle tolv mænd, alle mere end to tusind år gamle, halvdelen klædt ud som kvinder, til at gøre ham til borgmester, kom som en overraskelse, især for Ole selv. Det græske kor opsøgte ham en morgen i rækkehuset, hvor Oles kone Hanna netop var taget på arbejde. Han kunne som selvstændig konsulent tillade sig at hænge lidt over kaffen og mobilen. Ovenpå en snak, hvis detaljer Ole aldrig delte med nogen, fulgte koret efter ham. I begyndelsen skabte det problemer i byrådssalen. Referencer til Theben og Troja og passionerede argumenter for blodhævn måtte nedtones. Men fordelene er flest, for nu kan koret forklare og perspektivere alt det, som Ole ikke selv kan gennemskue. Hanna er desuden meget glad for arrangementet. Nogen hævder, at det skyldes noget seksuelt. Folk har altid så travlt.

Flere udgivelser fra Lapidar